Hermed en nytårshilsen fra efteråret 2023. Tak fordi I forsat er med til at bede for mig. Det betyder meget at blive båret i hverdagen, også selvom vi ikke altid er bevidste om det. 

 

I slutningen af august stod der skolestart i kalenderen. I år er jeg tilbage som lærer og rektor på den norske skole, med to lærerkollegaer og seks elever fordelt mellem 1.-9. klasse. Det er en ganske stor udforing at planlægge undervisning på fem forskellige klassetrin, og gennemføre det samtidig - så for meste er eleverne delt i to-tre klasser. Derfor er det rigtig godt at vi er tre hårdtarbejdende lærere på skolen: Peder, som tidligere har været lærer i Mongoliet er kommet ud igen med god erfaring, og Emely Nikola, som kommer frisk fra Norge med masse energi og nye tænkemåder. Vi er et godt team på skolen, men savner meget en volontør til at give det ekstra som vi andre ikke har kapacitet til. Bed gerne for at vi må få én til næste skoleår!

Eleverne er herlige at have på skolen. Det giver en masse liv og aktivitet, og mine pædagogiske evner bliver udfordret på højeste niveau når jeg skal nå både de mindste på seks år og vores ungdomsskole-elev på 15. Så jeg er tilbage i fuldtidsarbejde på skolen, hvilket godt kan mærkes på energiniveauet. Jeg har overleveret hovedansvaret for flere af de opgaver jeg havde før sommer til andre, og dette år bliver der kun studeret sprog i min fritid. 

 

Jeg har også en masse aktiviteter i fritiden. Før sommerferien begyndte jeg en teenklub for ungdommen i vores partnerkirke Bayariin Medee. Der har eksisteret noget før, men under dårlige odds gennem corona-tiden. Der var også en teenklub for k-delen af kirken, men efter sommeren inviterede jeg dem med, så det nu er et fælles tiltag. Hver onsdag kommer der alt fra 2-15 teenagere, varierende fra gang til gang. De mest trofaste er næsten de ledere der er blevet engageret. Jeg begyndte selv, men så meldte to unge voksne fra kirken sig til at være med, samt en mor fra k-delen, og en af mine kollegaer havde også lyst til at være med. Det er mindst lige så meget oplæring for dem, som for teenagerne. Det er ærgerligt at der må en udlænding til for få ting i gang, men samtidig så er det også en udvikling der skal ske. Efterspørgslen er der, og de finder langsomt ud af at jeg ikke behøver at være der hver onsdag. Og det er rigtig godt for det er ikke tilladt for mig som udlænding at evangelisere for børn, men i regi af kirken er det ok. 

 

I kirken er jeg i tillæg begyndt at undervise flere af teenagerne og en enkelt voksen i klaver. Det er ikke noget højt niveau, men de lærer alle de basale akkorder, så de er i stand til at spille til gudstjenesterne. Nu har jeg spillet i kirken i fire år, og jeg har alle årene haft et ønske om at lære det fra mig. Så det er dejligt endelig at være begyndt på. Jeg er jo ikke i Mongoliet til evig tid, selvom jeg nogle gange kunne ønske mig det. Dette resulterede i at to af pigerne spillede klaver til julegudstjenesten til en julesang vi har øvet på hele december. Jeg var der ikke selv, hvilken nok var det der skulle til for at de havde modet til at prøve sig. Det var en festgudstjeneste uden lige, for de brugte også anledningen til at døbe fire kvinder som har været under oplæring på alfakursus hele efteråret. Fantastisk når Guds gave kan gives så konkret på juleaften. 

 

Juleaften fejrede jeg i Ulgii sammen med dem der bor der og et par stykker fra Khovd. Det var godt med en forlænget weekend væk fra hverdagen, men det var samtidig svært at få julefreden til at sænke sig helt. 

Hele vinteren, tre eftermiddage om ugen har jeg ishockeytræning for drenge og piger mellem 10-18 år. Det giver mig så meget glæde at være med til at aktivere børn og teenagere på den måde. De kommer troligt gerne en halv time før træningen overhovedet begynder og venter på at komme ind gennem porten. Specielt de yngste drenge (10-12 år) kan næsten ikke holde ud, at de må gå ud af aktivitetsparken de 45 minutter det tager at skrabe og vande isen så den bliver klar til deres træning. 

For mig er dette noget af det vigtigste relations-arbejde, og at opleve udviklingen hos de ældste som har været med alle seks år der har været en form for skøjtebane, er helt fantastisk. Jeg er så privilegeret at de langsomt begynder at have tillid til mig, og de betror mig ting og er åbne for at snakke om liv og tro. 

 

Dette år har være et begivenhedsrigt år når det gælder besøg fra Danmark. Mange af mine venner som i flere år har snakket om at komme ud, fik det endelig til i år. Fantastisk at kunne vise mit liv frem for folk hjemmefra på en anden måde end at ringe eller sende videoer. Det at få med både dufte og lugte af landet, hilse på mennesker i virkeligheden og at kunne opleve det storslåede landskab i real-life, var utrolig vigtigt for både mig og dem. Derfor bruger NLM også en del energi på ambassadører for missionstjenesten. Vi har haft flere hold med skoleelever fra de kristne skoler i Norge på besøg. Ud over en god oplevelse, så kommer de hjem med en iver for missionen som kun kan skabes ved egne erfaringer. I april har NLM Mongoliet 30-års jubilæum hvor der også vil komme besøg fra Norge. 

 

Vær gerne med til at bede for DNS og de norske elever på skolen. 

Bed for en volontør til næste år!

Tak for både teenklub, klaverundervisning og ishockey.

Bed for NLM Mongoliet og alle de mennesker som både arbejder og er på kortere besøg herude. Lad vores vidnesbyrd være med til at sprede evangeliet om Jesus.