En "varm" vinter og et tidligt forår
Erfaringer fra tidligere missionærer og dem som har været her i landet i mange år, er at vinteren altid er den værste tid på året. Det er koldt, forureningen er kraftig og du vil egentlig helst bare holde dig indenfor. For mig har det dog aldrig været virkeligheden her i Khovd. Jeg ved I har hørt det før, men skøjtebanen er et initiativ som forbedrer livsglæden for utroligt mange: mig inklusiv. For min del vil jeg endda sige at vinteren ikke var lang nok i år. Og jeg er ikke den eneste, hvis jeg ser på hvor mange af ungerne som forsat spørger om de kan skøjte, selvom isen er halvvejs smeltet allerede.
December og juleferie
Min december måned var ganske kort i den forstand, at før jeg rejste til Danmark på en intensiv juleferie nåede jeg to ugers ishockeytræning. I år har jeg haft over 50 drenge og omkring 12 piger på mine tre hold. Der er flest drenge i alderen 10-12 år (dvs. 8-13, da alder ikke er så afgørende her i landet). Havde ugen haft flere dage, skulle jeg gerne ha' givet dem flere træninger. Men jeg øver mig i at være taknemmelig over det jeg kan give dem nu.
Vi fik afsluttet efteråret på skolen med julefest og krybbespil som specielt mine to elever øvede rigtig godt til. De kunne alle replikkerne, inklusiv mine. Vi havde julefest med kontoret og vi tre december-fødselarer fejrede stor fødselsdag hvor vi inviterede alle missionærer i Khovd. Den bedste gave var dog at flere af mine "hockeygutter" (som de går under i daglig tale), var gået sammen og havde lavet en hjemmebagt kage til mig. Kage er noget man normalt køber, og som ser utrolig festligt ud, men smager af ingenting. Det at de havde brugt energi på at bage noget selv, er et tegn på at frivillighedsarbejdet bærer frugt, selv i de små ting.
Jeg nåede også et bryllup i UB før julenferien hos to af mine gode amerikanske venner. De har været missionærer i Mongoliet i henholdsvis seks og ni år og har mødt hinanden herude. Det er godt at kunne mærke hvordan livet sagtens kan leves her i Mongoliet, og at flere føler sig naturligt hjemme i dette fremmede land.
Juleferien var et godt afbræk og en utrolig vigtig tid med venner og familie. Jeg mærker at det er svært at dele liv og hverdag med folk hjemme, når alting er så anderledes herude. Så at hilse på de nyfødte medlemmer i venneflokken og bruge tid med mine nevøer og niecer var guld værd. Relationer må plejes hvis de skal holdes ved lige; både i Danmark, Norge og Mongoliet - med Jesus - og med nærkontakter. Tak for alle jeres hverdagshilsner, de gør godt for mig. Juleferien gav mig også en påmindelse om hvor vigtigt det er at høre Guds ord forkyndt hvor det går ind i hjertet. Jeg deltager i gudstjeneste hver søndag her i Khovd, og selvom lovsang og nadver er rigt opbyggende, er prædikerne stort set hjernetræning i sprogstudie. En tak skal også lyde til den menighed jeg besøgte, som - da de skulle bede for deres missionærer - begyndte med de som var hjemvente, her familien Olofson inklusiv. Tak for relationerne vi missionærer har til jer hjemme, det betyder meget med forbøn, også for de hjemvente.
Før jeg kom hjem til Khovd og min ger som havde været godt frossen i fire uger, fløj jeg først til Thailand hvor vi havde missionærkonference. Her var vi samlet fra fem forskellige lande, og havde både opbyggende undervisning, vigtig samværd og fritid. Det var godt at høre om andre felters arbejde og kunne opmuntre hinanden.
Med Gud på arbejde i vinterens aktiviteter
Så var det godt at komme hjem og mærke at tingene ikke havde stået stille imens vi var væk. To dage efter hjemkomst stod den på isfestival og en masse andre aktiviteter som I kan læse mere om her i Kontakt, hvis I da ikke allerede har læst med. Jeg genoptog også en hektisk, men fantastisk god hverdag med undervisning og ishockeytræning. I januar begyndte jeg også at studere kasakhisk tre gange om ugen og deltage i mongolsk klub én gang i ugen. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle lære et nyt sprog herude, og da slet ikke to! Men motivationen og begejstringen for sprogstudie er der netop nu, og det er med at udnytte tiden jeg har til rådighed. Og det går godt.
Ellers gik vinteren med skøjtebanen, ishockey, besøg af Ung Global (missionsteam fra NLM), ishockeytunering, weekend til Ulgii, lave bål og tænde op i min ger - og så sluttede vinteren meget pludseligt den 1. marts, hvor foråret kom for fuld udblæsning. I løbet af en uge var skøjtebanen ubrugelig og det var med nød og næppe at vi fik gennemført afsluttende hockeytuneringer for mine tre hold. Isen var ikke den bedste, men alle havde en god oplevelse. Jeg er taknemmelig for al den tid jeg får lov at bruge med disse unge, teenagere og børn. De ældste har nu været med i fem år og er blevet rigtig dygtige til både skøjtning, ishockey og til at hjælpe til med alt det praktiske. En af drengene har flere gange spurgt ind til det med kirke og Jesus, og da han gjorde det endnu en gang endte han og to andre med at komme med i kirke en søndag. De er nu 18 år og der er derfor ingen problemer i åbent at fortælle dem om Jesus. Jeg ville så gerne ha' haft dem i ungdomsgruppe tidligere men der har ikke været noget at deltage i de sidste tre år. Det er der nu! Så bed gerne for at flere af dem må få mulighed for at deltage i det gode arbejde der nu er i gang blandt unge og teenagere.
Og de er ikke de eneste som får hørt om Jesus. På kontoret har vi hver onsdag haft en kollegasamling, som ud over det praktiske har indeholdt andagt og bøn. Dette førte til efterspørgsel om mere, og vi er nu godt i gang med et alphakursus ledt af præsten i Bayariin Medee eller af vores deltids IT-ansvarlige, som er præst i en af de andre kirker her i Khovd. Der er ikke mange af mine lokale kollegaer der er åbent og bekendende kristne, men der foregår flere ting i flokken nu, som endelig må bæres frem i forbøn. Jeg har fået muligheden for at sidde med hver onsdag morgen, og den samtale og tillidsfulde drøftelse og deling af tanker er vidunderlig at overvære. Gud arbejder, også på andre måder end vi så for os.
En ny sæson
Foråret bringer virkelig meget glæde og varme med sig; en ny sæson er begyndt i dette år, og jeg har kunne glæde mig sammen med en lokal kristen veninde da hun blev mor for første gang. Ud over at fødslen gik godt og at de kunne tage imod den smukkeste lille pige, kunne hun også fortælle, at da hun havde bedt sin mor om ikke at gå til det buddhistiske tempel for at bede for barnet, havde moren accepteret uden videre, selvom dette var et stort brud på traditionen. Bed om det denne pige må vokse op i et godt og trygt kristent hjem, som må blive ved at vise deres kristne tro gennem valg og handlinger som er anderledes end andre mongolere. Tak for at Jesus har fået en stor plads ind i deres hjerter, og bed for at endnu flere vil lukke ham ind!
Nu står påsken for døren, og for min del byder den på 24 timers bustur til UB for at deltage i et "Luther seminar" arrangeret af Bayariin Medee. Derefter går turen til mine amerikanske venner som blev gift i december; de bor i nabobyen på vej hjemad mod Khovd (nabobyer med samme afstand som mellem København og Hirtshals), før påskedagene skal bruges i Khovd med kollegaer og til gudstjenester. Bed for at Gud vil velsigne denne påske lidt ekstra.
