Turen går til Mongoliet – igen
Så kom der endelig en dato. Flybilletterne er købt og første weekend i september får jeg lov at vende tilbage til Mongoliet. Jeg er meget taknemmelig for det halve år jeg har fået i Danmark, og jeg er meget taknemmelig for at jeg får lov til at tage et år mere som lærer i Khovd.
Projektarbejde
Når jeg ser tilbage, har det været et utrolig langt halvår, samtidig med at tiden er fløjet afsted. De første måneder fik jeg langsomt besøgt familie og venner, samt mine elever på Færøerne – jeg måtte indrette mig efter restriktioner og en masse test. Med en forsat deltidsstilling hos Misjonssambandet, er jeg med i en arbejdsgruppe omkring et nyt projekt til Mongoliet. Et aktivitetscenter for børn og unge. Med projektet ønsker vi at fremavle frivillighedstankegang, lave aktiviteter hvor der er brug for det, samt skabe rammerne for at Jesus kan blive forkyndt. Utrolig lærerrigt hvordan man sætter ord på store drømme og ønsker, samtidig med at der er mange praktiske ting der skal tages stilling til og undersøges. Nu er første del af projektet godkendt, og det er absolut også noget jeg ser frem til at være en del af. Glæder mig til at det bliver konkret, til at der kommer gang i både byggeri, forventninger og det at være sammen med mennesker.
 |
| Efter en rejse på 45 timer, landede jeg i Danmark i januar |
 |
| Min kuffert kom også hjem.. dog først i maj måned |
 |
| I marts kom jeg tur til smukke Færøerne som for det meste viste sig fra sin bedste side |
 |
| Godt at se mine yngste elever igen |
 |
| Jeg kom med dem i skole, og fik en oplevelse af deres hverdag på Færøerne |
 |
| Alle møder måtte holdes online. Funktionelt når man er fordelt i fire forskellige lande |
 |
| Projektet med et aktivitetcenter for børn og unge under udvikling |
 |
| Det bliver godt når planerne ikke længere kun er tegninger og drømme, men kan danne rammerne for samvær og relationsbygning |
Forventninger og realiteten
Med et tre måneders barselsvikariat fra april, var jeg også klar til at skulle virke som lærer igen. Dog blev dette aldrig en realitet, da jobbet var på en nordnorsk skole, og Norges grænser blev ved at være lukket hele foråret og det meste af sommeren. Nej hvor har jeg ventet, afventet og forventet… og blevet skuffet af mange omgange dette halvår. Jeg har mange gange måtte affinde mig med en limbo-tilstand, uden herredømmet over hvad der skulle ske for mig den næste uge. At bede bønnen 'lad din vilje ske' og stole på Guds timing, er ikke bare en øvelse i Mongoliet, men også i hverdagen herhjemme. Intet er dog ikke så skidt at det ikke er godt for noget. Dette bragte mig endnu mere tid sammen med mennesker jeg holder af, jeg har kunne deltage i flere bryllupper og specielt min nevø og niece har fået mange ekstra besøg.
Jeg fik også mulighed for at besøge næsten alle mine nærkontaktmenigheder i løbet af maj og juni. Hvor er det dyrebart at have mødt jer alle sammen. At kunne dele glimt fra Mongoliet med jer, mærke jeres interesse og direkte møde forbønnen for mig og arbejdet i Mongoliet. Det er jeg taknemmelig for. Tak at I forsat er med i både forbøn og velvilje.
Det kommende år
Da jeg rejste hjem i januar var det med en aftale om at rejse ud igen. Den følelse prøver jeg at beskrive her. Nu går turen igen til Mongoliet. Her venter mig et år med fem elever på skolen, en lærer-kollega, gamle venner, nye norske missionærer, min kat, min kirke, mine kammerater på skøjtebanen, et nyt projekt, ture ud i naturen og så alle de ting som ingen kan tage højde for. Men ikke mindst kan jeg trygt få lov til at leve året sammen med Jesus, som er med uanset hvor man er og hvad man laver.
Bed gerne for
- Udrejse for mig og alle mine kollegaer. Vi ankommer løbende gennem september måned.
- Opstart af skole og nyt projekt. At vi også gennem de praktiske rammer må få lov at forkynde Jesu kærlighed.
- De mange i Mongoliet som stadig er ramt at corona. En stabil hverdag som ikke er påvirket af for mange restriktioner. Tak for helbredelse af flere af vores lokale medarbejdere.
