Nu er vi kommet ind i den første sommermåned og om 10 skoledage står sommerferien for døren. De sidste par måneder har været præget af mange forskellige ting. Solskin og regnvejr, op- og nedture, skole og fri, hverdag og fest, men ikke mindst: vished og uvished. Dog er det fantastisk at leve livet i Mongoliet og jeg takker Gud for hver dag han giver mig.
April ☀️
Alle dage i april viste Mongoliet sig fra sin bedste side. Jeg var blevet advaret om, at foråret var en årstid med skiftende vejr, pludselige storme og den mindst behagelige sæson på året. Men april 2020 var en undtagelse. En fantastisk påskeferie med skønne varmegrader var startskuddet til et væld af vandreturer, overnatning i det fri og en fascination af Mongoliets natur som jeg aldrig slipper fra igen. April var også en hverdag med velsignelser, som indebar Rebeccas og min energiske produceringen af en lille køkkenhave i vores baggård. Man kan til stadighed diskutere om det er en succes, men en velsignelse, det er det! I slutningen af april fik vi besøg af en amerikansk missionærfamilie som bor i Ulaan Bator, men som var her i Khovd i tre uger. Det betød ekstra liv på skolen, da de lånte et af klasselokalerne til deres fire børns undervisning, og de to yngste deltog i vores krea- og idrætsundervisning. Dejligt med ekstra legekammerater til Olofsonsbørnene.
En af påskeferiens ture - elven var stadig frossen.
En hyrdes hytte på fjeldet.
Der findes mange nuancer af brun.
En dejlig flok afsted på camping.
Jeps, det var koldt at bade i elven.. men skønt efter en varm vandredag.
Rebecca og jeg formåede at køre os fast i mudderet - med hjælp fra tre lokale, kom vi dog fri.
Når lam eller kid bliver født ude i naturen må hyrden samle det op og bære med på hesten. Ellers kan de ikke følge med resten af flokken. En fin oplevelse.
Tur til udsigtspunktet med ekstra skolebørn.
Rebecca og jeg måtte bryde en gammel betonlægning op for at kunne anlægge en køkkenhave.
Vi snyder, og får nogle planter til at vokse i Hayleys drivhus.
Sidste tirsdag i april blev også skrevet godt ind i hukommelsen. Der havde noget tid ligget en stor mængde kartofler i garagen, og da Rebecca og jeg fandt ud af at de tilhørte den ene af vores vagter, blev vi straks inviteret til at deltage i at sætte dem. I smukke omgivelser, og på god gammeldags manér blev de mange hundrede kilo kartofler sat sammen med vagten og han familie. Børnene har vi skøjtet med gennem vinteren og vagten har været vores trofaste uofficielle sproglærer gennem hele foråret, så vi følte os godt hjemme. Det en kristen familie, som helt automatisk stråler med Jesu kærlighed gennem deres latter og glæde, og det at de lader to uerfarne unge mennesker hjælpe med at plante en stor del af deres levevilkår det næste år. De lovede os en endda en sæk kartofler til efteråret som tak for hjælpen.
April måned var en fredfyldt måned, og kan opsummeres i et bibelvers fra Joh 14, 27: "Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!"
En kartoffelmark i bedste stil.
Med skovl og spand.
Rebecca fortæller om oplevelsen i sit blogindlæg her.
Maj ⛈
Første maj var en god dag. Du kan læse om den her på NLMs hjemmeside (og har du syv minutter ekstra kan du også se vores video). Men første maj var skelsættende på en helt særlig måde: Det regnede nemlig. Du er nok noget mere træt af regn end jeg er, men når man ikke har haft regnvejr siden efteråret er det virkelig Guds gave fra himlen. Med regnen kom også det lovede forårsvejr med skyer, små storme, torden, lyn, lavtryk og pludselig blæst ind fra højre. Det gav også en lille storm inde i mig, der ruskede grundigt op i mine planer, og som endnu ikke er stilnet af. Jeg holder meget af at vide hvad der skal ske - men grundet en særlig virus er alle planer lagt på is, og nu aner jeg ikke hvordan hverken min nærmeste fremtid eller det næste år ser ud. Jeg har svært ved at accepteret det og lægge det i Jesu hænder, specielt nu hvor hverdagen er begyndt at blev normal hjemme i Danmark. Vi er sikre her i Mongoliet, vi er hverken i undtagelsestilstand eller har haft sygdomsudbrud i landet.. men vi er også låst. Vi lever i en uvished om hvad myndighederne bestemmer i næste uge, om der går fly ud af landet, hvad der kommer til at ske efter parlamentsvalg i slutningen af denne måned osv. Planer om Danmarkstur i sommerferien er skrinlagt og der kommer ingen nye missionærer ud til august.
Fra løbetur 1. maj.
Mongolske heste der skal til at krydse vejen.
Kulturmæssigt har jeg lært en del denne måned. Jeg har fået lov til at hjælpe med at sætte en ger op, besøgt en familie på landet - ikke som turist, men som ven - , været til fødselsdag, besøgt Ölgii, fejret 17.-maj (norsk kultur), begyndt sprogundervisning igen og været til bryllup. Jeg har opdaget at Khovd har en imponerende løbekultur kl. 06 om morgenen. Hvis man løber et bestemt sted i byen kan du møde en fjeredel af befolkningen inden morgenmad. Jeg har også måtte erkende at min reelle venneflok inden for lokalbefolkningen er meget begrænset, og jeg savner utroligt meget min kirke, hyggeaften med de unge, aktiviteter og i det hele taget at være en del af det land jeg bor i. Så nu håber jeg og ber for at alting snart må blive åbnet op igen, og jeg kan få lov til at leve en lidt mere involveret hverdag end dette forår har budt på.
Kamelkød er virkelig godt!
Step 1..
Step 2...
Step 3...
Bayan Ölgii fra 10. sal.
17. maj fejring. 🇳🇴
Bryllup hos Davka og Battsetseg - her fællesbillede med kirkefolk som jeg ikke har set siden januar. Sikke en festdag.
- Bed for de mennesker vi hver især møder i vores hverdag. Bed om at vi må få en positiv indflydelse i deres liv, og at vi må huske på at vi reflekterer Jesu lys. - Tak for alle de fantastiske små oplevelser hverdagen kan byde på. - Bed for vished og afklaring for fremtiden, men også accept af tingenes tilstand. Bed for at vi kan synge med fast stemme med på FS2 nr. 11: Den bøn, som det er sværest at be´ med ærligt sind, er bønnen: Lad din vilje ske! For egenviljen skyder sit eget ønske ind, og overfor Guds tanker er viljen ofte blind. Men, Herre, giv mig modet til at be´: Lad din vilje ske!
